2022 Menu

Tiltagende Lys 8
Uge 8, 2022
af Rick Joyner

Vi har talt om Herrens åbenbare tilstedeværelse og dens forhold til koinonia-fællesskabet. Vi vil nu dække nogle af de grundlæggende ting, der muliggør dette, og som kan hæmme eller berøve os denne grundlæggende og afgørende del af vores arv i Kristus. Vi vil begynde med det faldne menneskes mentalitet, hvilket har ført til de mest ødelæggende forfalskninger og berøvet mange af de største oplevelser, de kunne have haft i dette liv. Den mest gribende illustration af denne fælde findes i:

1 Mos. 11:2-4.
2. Da de nu drog østerpå, traf de på en dal i Sinear, og der slog de sig ned.

3. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som kalk.

4. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!"

Den første tilsyneladende gode, men det mest onde af alle hensigter af det faldne menneske var at forsøge at bygge, hvad der ville "nå ind i himlen" ved deres egen styrke og visdom. De kan have forsøgt at nå Gud, men deres virkelige motiv var at "bygge for dem selv." Det var for at "skabe for os selv et navn," eller for deres egen berømmelse, ikke for at ophøje Gud.

De troede også, at dette oprindelige menneskelige projekt ville samle mennesker og ikke sprede dem. Men når disse er de sande motiver bag det, vi bygger, uanset hvor meget vi hævder, at det er for Herren, vil det i sidste ende ende med at sprede sig i stedet for at forene, som vi læser i:

1 Mos. 11:5-9.
5. Men HERREN steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede,

6. og Han sagde: "Se, de er ét folk og har alle ét tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

7. lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!"

8. Da spredte HERREN dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen.

9. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al jordens tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele jorden.

Babel betyder "forvirring", og Babylon betyder "by af forvirring." "Hemmelighedens Babylon" i Johannes ' Åbenbaring er den modne planteversion af dette frø i 1 Mosebog. "Hemmelighedens Babylon" kaldes også den "store skøge", fordi den består af kristne, som slangen igen har bedraget og forårsaget til at falde ved at søge, hvad der er selvcentreret. Alle sådanne gerninger er falske for den rene, kyske jomfrukirke, der ikke vil begå ægteskabsbrud med verdens ånd.

Da denne falske skøgekirke voksede i denne verdens ånds kraft og sluttede sig til jordiske regeringer, forsøgte den at gøre det Sineares mænd prøvede. Den forsøgte at forene alle mennesker under, hvad den hævdede var Herrens værk i deres egen magt og kraft og ikke Guds Ånd. Det var virkelig at bygge for sig selv og skabe sig et navn og tiltrække flere mennesker til deres projekt end til Herren. Herren gjorde det samme mod dem, som Han gjorde i dette oprindelige tårn – Han spredte dem, og nu har vi mere end ti tusinde sprog – og trosretninger.

Ikke alle trosretninger er drevet af denne onde hensigt, og heller ikke alle i dem. Mange trosretninger blev født ud af Guds autentiske bevægelser, og mange, der er i dem, har et rent hjerte for Herren og for Han's sande værk. Alligevel, så meget som deres bygherrer og ledere hævder at gøre alt for Herren (og nogle gør det), har hele dette system har et korrupt fundament, og dette vil ikke være grundlaget for Guds by. Husk, hvad vi læser før i:

Hebr. 13:12-14.
Derfor led også Jesus uden for byporten, for at Han kunne hellige folket ved sit blod.

13. Så lad os da gå ud til Ham »uden for lejren« og bære Han's forsmædelse.

14. Thi her har vi ikke en blivende stad, men søger den kommende.

Har der nogensinde været en åndelig bevægelse der blev institutionaliseret som ikke blev korrupt? Hvad vil det sige at »gå ud til Ham uden for lejren?« Var der på noget tidspunkt Jesus, det første århundrede apostle, eller den første århundrede kirke nogensinde gik "inde i lejren?" Hvad skete der med kirken i det tredje og fjerde århundrede, der gik "inde i lejren?" Det blev sæde for den værste åndelige korruption og antikrist ånd verden endnu havde kendt.

Selv i de mørkeste tider af denne korruption, den mørke middelalder, var der store sjæle i den, som var lys til verden. Og selv nu er der store sjæle i de institutionelle kirker, og det vil der være, indtil Herren kalder dem ud. Nogle af dem gør mig jaloux med deres rene hengivenhed og intimitet til Herren, og jeg er beæret over at kalde dem mine brødre og søstre. Men en tid er på vej, hvor de også bliver nødt til at træffe valget "at gå ud til Ham uden for lejren."

Abraham, "troens fader", begyndte sin vandring med Herren ved at gå uden for lejren og forlod en af tidens store kulturer og civilisationer, som var i samme område som Babel og Babylon. Han gik ud uden at vide, hvor han skulle hen, men vidste, hvad han ledte efter - den by, som Gud bygger, ikke mennesker. Som Jesus svarede dem, der hævdede Abraham var deres far, "Hvis du er Abrahams børn, gør gerninger Abraham" (Joh 8:39).

Ugens Ord 9
OP